Sitemap
Print
Kontakt os via mail

Kurset henvender sig til personer, der skal assistere erhvervsdykkere

 

Et dykkerteam består af mindst 3 personer: En dykker, en dykkerassistent og en hjælper

 

Dykkerassistenten skal enten være uddannet erhvervsdykker eller have gennemført kurset Assistance ved Erhvervsdykning. Som dykkerassistent deltager man i tilrettelæggelsen af dykkerarbejdet og er under dykningen konstant i telefonforbindelse med dykkeren.

 

Dykkerassistenten skal være fortrolig med håndtering af dykkerudstyr og -værktøj samt kunne benytte dykketabeller og dykkerjournaler. I tilfælde af en ulykke skal man kunne yde den rette førstehjælp. Som dykkerassistent skal man

deltage i et genopfriskningskursus i førstehjælp hvert andet år.

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

 

Assistance ved Erhvervsdykning er godkendt som AMU-kursus med mulighed for begrænset deltagerbetaling, løntabsgodtgørelse og befordringsgodtgørelse.

 

Der udstedes deltagerbevis.

 

 

Deltagerkrav:

• Fyldt 18 år

• Kursus i grundlæggende førstehjælp  

 

Undervisningen varer 37 timer og veksler mellem teori i klasseværelset,

håndtering af udstyr i værkstedet og øvelser med praktisk assistance ved dykning:

  • Planlægning og tilrettelæggelse af dykkeropgaver
  • Håndtering og vedligeholdelse af dykkerudstyr og -værktøj
  • Praktisk assistance ved erhvervsdykning
  • Brug af dykketabeller og dykkerjournaler
  • Beregning af luftmængder og -forbrug
  • Betjening af højtrykskompressor
  • Beredskab og forhold ved dykkerulykker, herunder
    bjærgning, førstehjælp og diagnose
  • Dykketeori og dykkerjura

 

 

AMU-kursus Videnskabelig dykker
SCUBA-erhvervsdykker Nitrox for professionelle
Redningsdykker Dykkerrelateret førstehjælp